Behandling
Ergonomi
APV
Foredrag
Gåture
Om

Booking & Øvelser

Ergonomi – bedre trivsel, færre skader og øget arbejdsglæde

Et samarbejde med FYSerhverv omkring ergonomi og gode arbejdsforhold er en investering i medarbejdertrivsel og gode arbejdsforhold.

Jeg har mere end 20 års erfaring med både praktisk ergonomi på arbejdspladser og virtuel ergonomi. Derfor ved jeg også, at der er meget tæt sammenhæng mellem kropsbrug, gode arbejdsmetoder og medarbejdernes trivsel. Med virtuel ergonomi er det nemt for medarbejderne at møde mig på deres arbejdsplads, uanset om det er hjemme eller i virksomheden, og de får nogle helt konkrete redskaber og rådgivning til at passe på sig selv og forebygge arbejdsrelaterede skader.

Ergonomi og virtuel ergonomi tilbydes på både dansk og engelsk, uanset om det er i virksomheden eller virtuelt ved en hjemmearbejdsplads.

Sådan foregår det

Vejledningen foregår virtuelt. På den måde kan jeg "flyttes rundt", og se fra forskellige vinkler. Medarbejderen viser mig sin hjemmearbejdsplads og vi gennemgår indretningen og brug af udstyr.

Jeg kommer med forslag til forbedringer, som er lavpraktiske og virkningsfulde. Det kan for eksempel dreje sig om placering af tastatur/skærm/mus. Efter en halv time ved medarbejderen præcis, hvad de skal gøre mere af og hvad der skal ændres og hvordan.

Hvis medarbejderen har ondt, vejleder jeg naturligvis med fokus på at ændre forholdene, det kan for eksempel dreje sig om skrivestil. Jeg giver også øvelsesforslag og kropsråd, jeg vejleder altid ud fra det, som medarbejderne har til rådighed, men der kan naturligvis være behov for at anbefale fx en anden mus eller et andet tastatur eller en ekstern skærm.

Hvis skaden er sket, er det ikke for sent

Jeg ved, hvordan smerter og ubehag kan afhjælpes, og jeg lærer jer, hvordan I undgår dem i fremtiden. Jeg vejleder uvildigt, professionelt og med jeres bedste for øje. Jeg er 100 % uafhængig, og det betyder, at jeg ikke er ude på at sælge hverken smarte kontorstole eller andet udstyr.

Jeg har stor viden om arbejdsmiljø og vil gennemgå både symptomer, arbejdsstillinger, arbejdsredskaber samt ikke mindst samspillet mellem mennesket og arbejdsmetoderne. Løsningsforslagene er håndgribelige, praktiske og lige til at gå til. Jeg har blik for det hele menneske og for netop jeres arbejdsmiljø. Alle mennesker er forskellige, derfor er mine løsningsforslag det også.

Kontakt mig og hør mere om mulighederne omkring ergonomi: eller 30 28 28 23

Mange års erfaring med virtuel vejledning

Jeg tilbyder virtuel vejledning og det har jeg gjort i mange år, så jeg har erfaringer med, hvad der virker. Har du fået ondt eller du er i tvivl, om du gør det rigtige, når du arbejder hjemmefra, så er virtuel ergonomisk vejledning effektivt, nemt og til en fornuftig pris.

BEMÆRK: Virtuel ergonomisk vejledning skal være aftalt med din arbejdsgiver, før du kontakter mig.

Kombiner fælles vejledning med individuel vejledning

Det er en rigtig god ide at kombinere virtuel fælles vejledning med individuel vejledning. På den måde får I hjælp til at implementere forslag og gode pointer fra fællesvejledningen og få problemstillinger løst på lige præcis jeres hjemmearbejdsplads.

Gratis

Få tilsendt en øvelse hver dag – det hjælper dig til at holde gang i kroppen og få en aktiv pause.

Du skal blot tilmelde dig her.

FYSerhvervs ergonomi sætter fokus på:

Som en del af virksomhedens forebyggende sundhedsordning er ergonomisk vejledning både skattefrit for medarbejderen og fradragsberettiget for virksomheden.

God ergonomi i hverdagen

En sund og god investering med stort afkast

Testimonials

"... det sådan nogle rigtigt gode, lavpraktiske råd, så jeg er virkelig positivt overrasket"

FYSerhverv Aps
Anemonevej 3
4600 Køge

W: fyserhverv.dk
T: +45 30282823
E: ms@fyserhverv.dk
CVR: 30594207